

Stengel Anlæg A/S udfører anlægsopgaver og plejeopgaver i samarbejde med greenkeeper eller/og golfklubbens ledelse. Det er som oftest opgaver, der kræver en større maskinpark end golfklubben råder over, eller arbejdsopgaver der rækker ud over den daglige drift, f.eks. anlæg eller renovering af læhegnsbeplantninger.
Naturskønne områder
Golfbane er som regel smukt beliggende og omgivest af naturskønne områder. Stengel Anlæg A/S har stor erfaring med etablering af etablering af våde områder som søer og vandhuller. Vi har erfaring med at skabe gode vilkår for f.eks. padder med vandhuller, spredningskorridorer mellem vandhuller, steder, hvor padderne kan leve på land efter yngleperioden samt områder, hvor de kan overvintre i højt græs eller i skovbund - alt med et udfordrende og spændende golfspil i naturskønne omgivelser for øje.
Etablering og pleje med størst mulig hensyn til naturen
Den rekreative værdi for golfbanerne øges markant, når de grønne omgivelser er iorden, vi kan tilbyde professionel etablering og efterfølgende pleje, sådan at golfklubbens grønne værdier udvikler sig bedst muligt - selvfølgelig med højest mulig hensyn til naturens værdier. Vi udfører etablering og efterfølgende pleje af læhegn, skovrejsning og andre naturlignende områder. Naturområder etableres selvfølgelig efter de givne retningslinjer fra hhv. golfklub og eksempelvis Skov- og Naturstyrelsen, Statsskove, Fredningsstyrelsen, Naturbeskyttelsesloven eller lignende instanser.
Pesticidfri pleje
Fodbold og golf er populære fritidsaktivisteter, som begge udøves på græsbaner. Banerne kræver pleje for at fungere optimalt, og ukrudt er et af de store problemer. Stengel Anlæg A/S bekæmper ukrudtet traditionelt, men har også stor erfaring i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse og kan foreslå alternative rentable bekæmpelsesstraterier. Forskningscenteret for Skov og Landskab har udgivet et hæfte med forslag til, hvordan man griber opgaven an, på baggrund af tre års forsøg i samarbejde med ti kommuner og tre golfklubber. Desuden indgår erfaringer og resultater fra tidligere forsøg.
Læs det her: Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner.