Jørgen Stengel A/S

BeplantningerBeplantningerBeplantningerBeplantninger

Beplantninger

Stengel Anlæg A/S udfører alle former for beplantninger i private haver. Vi klarer hække, træer, buske, roser og stauder - roser og stedsegrønne klarer vi selvfølgelig også. Vores anlægsgartnere er ligeså 'grønne' som de er 'grå' og har stor erfaring indenfor anlæg og vedligehold af privathaver.

Gratis rådgivning

Vi har havekonsulenter og havearkitekter der kan vejlede, skitsere eller tegne detaljerede haveplaner udfra kundernes behov og ønsker - selvfølgelig med udgangspunkt i beboelsen og de faktiske forhold mht. jord, sol, tørke o.lign. Rådgivning og skitsetegning er som regel gratis, hvis vi udfører arbejdet.

De nødvendige maskiner

Vi har de nødvendige maskiner, store og små (som kan komme ind af en havelåge), sådan at rydningsarbejdet og klargøringen af jorden kan udføres så hurtigt og effektivt som muligt - hvilket jo også garanterer en god pris for kunden.

Jordforbedring

Hvis jorden ikke er rigtig god, vokser planterne ikke optimalt, og de trives heller ikke rigtig godt. Lad os se på jorden, sammen kan vi finde den bedste og billigste måde at jordforbedre på - måske skal den dårlige jord fjernes, måske skal den bare løsnes i dybden og tilføres kompost eller champost? Det klarer vi meget hurtigt, og så er der klar til at plante. Skal der bruges spagnum til surbundsbede med Rhododendron og azalea mv. leverer vi selvfølgelig også det.

Planter og plantning

Når jorden er klar, er det plantetid. Vi giver gerne et godt tilbud på planterne, og vi kan skaffe alle planter i alle størrelser - også meget store træer og færdige hækplanter i 1.80m højde. Prøv os, vi leverer planter i en god kvalitet til en rimelig pris, og når vi planter, giver vi selvfølgelig grogaranti i den første vækstsæson.

Pleje

Hvis vi må vedligeholde beplantningen, sørger vi selvfølgelig for, at planterne ikke mangler hverken gødning eller vand, samtidig med at vi fjerner det ukrudt, der kommer, indtil planterne gror sammen og lukker for ukrudtet.
Måske skal vi lægge bark på bedet efter plantningen, sådan at der slet ikke kommer ukrudt? Vi ved hvordan kanterne skal laves, så barken ikke rutcher ud i plænen eller på belægningen.

Man regner med at nye beplantninger, der er lavet godt og hvor planterne er plantet med en fornuftig afstand, næsten er i stand til at passe sig selv efter 2 år. Hvis vi plejer bedene i de 2 første år, efterlader vi noget der er næsten vedligeholdelsesfrit.

Plejeplan

Hvis I selv ønsker at passe beplantningen, hjælper vi gerne med en plejeplan.




 
Smedevænget 1A, 4700 Næstved | Tlf. 55 70 09 18 | stengel@j-stengel.dk | © 2009 Jørgen Stengel Anlæg A/S