


Stengel Anlæg A/S er med på forkant af udviklingen og er i fuld gang med at etablere grønne tage. Vi udfører taghaver i alle størrelser og små tagterrasser på flisefødder, og vi har stor erfaring med anvendelse af de forskellige materialer indenfor området. Flere af vores folk er i gang med at efteruddanne sig til taggartner, og vi ser frem til deltage i en bæredygtig byudvikling, hvor man udnytter bygningens 5. facade som et nyt uderum, man kan opholde sig på.
Bæredygtig byudvikling er i fokus, og grønne tage bidrager blandt andet ved at reducere afstrømmende nedbør og behovet for afkøling om sommeren. Grønne tage kan være det minimalistiske ekstensive tag med sedumurter, eller den intensive have med sansehave, buske og træer, hvor børnene kan lege på et grønt friareal midt i et tæt storbymiljø.
Med et grønt tag er det visuelle og æstetiske i fokus
- men et grønt tag byder også på mange andre fordele, det ..
• reducerer og forsinker den afstrømmende nedbør, dvs. mindre belastning af afløbssystemerne
• dæmper energiforbruget ved at reducere behovet for afkøling om sommeren og opvarmning om vinteren
• skaber arkitektonisk og biologisk variation med høj æstetisk værdi i tæt bebyggelse
• forvandler uproduktive tagflader til nye grønne uderum
• borbedrer luftkvaliteten, da planterne producerer ilt
• Beskytter taget mod vejrets nedbrydning og ekstern støj dæmpes
NB: De grønne tage på inspirationsfotos er ikke udført af Stengel Anlæg A/S